Repat in Denmark - Nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier

Repat in Denmark

Repat in Denmark er et nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier, samt udlandsdanskere som overvejer at flytte hjem til Danmark.

Repat in Denmark er etableret af Erhverv Aarhus/International Community ud fra visionen om at skabe Danmarks førende netværksportal for hjemvendte udlandsdanskere.

Fokus på kompetencer og networking 

Formålet med Repat in Denmark er:

  • At skabe et aktivt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier
  • At hjælpe hjemvendte udlandsdanskere og deres familier med at falde til i Danmark
  • At understøtte erhvervslivets modtagelse og fastholdelse af hjemvendte udlandsdanskere
  • At sætte fokus på den viden og de internationale kompetencer udlandsdanskere vender hjem med

Repat in Denmark er platformen for relevant viden og information om repatriering samt netværksaktiviteter af både social og professionel karakter.
 

Målrettet virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft 

Repat in Denmark er etableret på baggrund af virksomheders behov for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede medarbejdere med international erfaring. Netværket tilbyder konkret og relevant viden om repatriering og vil skabe best-practice løsninger for hjemstationering. For virksomhederne og HR-afdelingerne er Repat in Denmark dermed en ekstra ressource, der muliggør en effektivisering af arbejdet med at tiltrække, modtage og fastholde repatriates (medarbejdere der er returneret til Danmark efter en udstationering).
 

Netværk og morgenseminarer

Repat in Denmark er også netværket, hvor virksomhederne mødes i en fælles indsats for at fastholde internationalt erfarne medarbejdere. Erhverv Aarhus/International Community afholder morgenseminarer for HR-medarbejdere, hvor repatriering er på agendaen (læs reportage fra et af morgenseminarerne). Den fælles indsats bidrager til optimering af virksomhedernes repatrieringsarbejde, eksempelvis i form af udveksling af best-practice erfaringer for hjemstationering af medarbejdere.
 

Professionel og social netværksportal 

Repat in Denmark tilbyder hjemvendte udlandsdanskere:

  • En platform på LinkedIn, hvor hjemvendte udlandsdanskere kan dele viden og erfaringer fra udlandet
  • En hjemmeside med Repat Guiden og anden relevant information om at flytte tilbage til Danmark
  • Erfaringer fra udlandsdanskere, der deler deres oplevelser med ud- og hjemstationering
  • Professionelle og sociale events målrettet hjemvendte udlandsdanskere

Baggrund - frustrerede repats med dyrebar erfaring

Hvert år vender cirka 10.000 danskere i aldersgruppen 25-64 år tilbage til Danmark, hvoraf 21% har en videregående uddannelse. Hjemvendte udlandsdanskere kommer tilbage med nye erfaringer og viden, som virksomheder kan drage stor fordel af.

Mange hjemvendte udlandsdanskere og deres familier oplever dog, at det er sværere at komme tilbage til Danmark, end det var at rejse ud. Derudover overvejer næsten 25% af alle danskere, der arbejder i udlandet, at forlænge deres udstationering eller gøre den permanent.

Ved at tilbyde hjemvendte udlandsdanskere og deres familier et socialt og professionelt netværk samt vigtig information om at flytte tilbage til Danmark, bidrager Repat in Denmark til, at tilbagevendte danskere og deres familier falder godt til både på og uden for arbejdspladsen.
 

Bliv en del af Repat in Denmark 

Det er nemt at blive en del af Repat in Denmark – det eneste det kræver er, at du bliver medlem af LinkedIn gruppen. Du kan vælge at netværke med andre hjemvendte udlandsdanskere og deres familier via LinkedIn eller deltage i netværkets arrangementer, hvis du allerede er i Danmark. Her er der fokus på at netværke, dele erfaringer og få den seneste viden på området målrettet både virksomheder og medarbejdere.

Brug af cookies på Repatindenmark.dk

Repatindenmark.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies