Repat in Denmark - Nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier

Børnepasning og skolesystem

Vender man hjem til Danmark med børn i pasnings- eller skolealderen, vil overvejelser og praktikaliteter omkring skolegang og pasningsordninger være et væsentligt emne.
 
Mange repats oplever, at det rent kulturelt kan være noget af en udfordring for børnene at falde til i det danske skolesystem – med alt hvad det indebærer. Her kan det være en stor hjælp at høre om andre familiers erfaringer, og Repat in Denmark kan være et oplagt forum at søge råd og vejledning i.

En helt overordnet anbefaling fra andre repats er, at man bruger tid på at tale om de forskelle i undervisningsformer, diciplin og generelle omgangsformer, som ens børn sandsynligvis vil møde i børnehaven og skolen. Fra andre lande vil børnene ofte være vant til mere struktur og egentlig undervisning fra en tidligere alder.
 

Praktiske forhold

I Danmark findes der både offentlige og private pasnings- og skoletilbud. Børn begynder normalt i skole i det kalenderår, de fylder seks.
 
Du skal være forberedt på, at du normalt ikke kan få dine børn skrevet op til offentlige institutioner, før du rent praktisk er registreret som bosiddende i Danmark. Det bedste, du kan gøre på forhånd, er at kontakte Borgerservice i den kommune, du planlægger at flytte til og forhøre dig om ventetiden på en plads til dit barn. Det er primært ved førskoletilbud, at du skal være forberedt på ventetid.
 
Private institutioner har deres egne regler for indskrivning, og I må derfor forhøre jer hos de enkelte skoler eller pasningstilbud. Der kan dog ofte være lange ventelister hos privatskolerne, så begynd planlægningen i god tid.

Der vil være en egenbetaling på både de private og offentlige førskoletilbud.
 
Hvis du har boet i udlandet i mange år, kan det være nødvendigt igen at få et overblik over de forskellige tilbud og typer af skoler i Danmark. Både på det offentliges hjemmeside borger.dk og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk kan du finde udførlig information om det danske skole- og uddannelsessystem. 

Herunder får du en kort introduktion til de overordnede pasnings- og skoletyper.
 

Vuggestuer og børnehaver

Børnepasning er et væsentligt emne for de fleste familier. Vuggestue og børnehave er tilbud til børn frem til de når skolealderen.

Vuggestuen er for de mindste børn fra de er et halvt år gamle til de er omkring tre år. Herefter kan de fortsætte i børnehaven til de starter i skole.

Kommunerne er underlagt reglerne for pasningsgaranti, hvorefter de skal tilbyde pasning til alle børn ældre end 26 uger og frem til de starter i skole. Læs eventuelt mere om reglerne her.
 
For en gennemgang af de danske pasningstilbud, offentlige pasningsgarantier og tilskud til pasningen se borger.dk. Her finder du samtidig anvisninger på, hvordan du skriver dit barn op til offentlige pasningstilbud i din kommune. Normalt vil du blive henvist til kommunens Borgerservice, hvis ikke du har mulighed for at benytte de online betjeningsmuligheder på borger.dk (hvilket kræver NemID).

Udover de offentlige institutioner, findes der også private pasningstilbud. De er underlagt kommunalt tilsyn, og via den enkelte kommunes hjemmeside bør du kunne få et overblik over de forskellige private institutioner i nærheden af, hvor du bor.

Prisen for pasningen afhænger af den enkelte kommune og de tilskud, de vælger at yde.
 

Grundskolen

Grundskolen består af en børnehaveklasse og 1. – 9. klasse, som alle er obligatoriske. Dertil er der en frivillig 10. klasse.
 
Børn skal normalt begynde i børnehaveklasse i august det kalenderår, de fylder seks år.
 

Folkeskoler

Folkeskolen er den offentlige, skattefinansierede grundskole.
Borgerservice i din tilflytterkommune kan give dig yderligere information og vejledning om skoler og indskrivning.
 
Som udgangspunkt indskrives dit barn på den folkeskole, som I – i kraft af jeres bopælsadresse – hører til. Der er dog frit skolevalg, hvilket betyder, at I godt kan søge om, at jeres barn kommer til at gå på en anden folkeskole. Optagelsen her afhænger dog af, om der er plads.
 
Der er 10 års undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at man ikke behøver at vælge folkeskolen til sit barn. Der findes et alternativ i hjemmeundervisning eller de frie grundskoler.
 

Frie grundskoler (herunder internationale skoler)

Betegnelsen dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler, som alle er et alternativ til folkeskolen. Fælles for dem er, at de er selvejende institutioner, der driver skole inden for betingelserne i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Skolerne er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag.
 
De frie grundskolers indtægter er primært baseret på statstilskud og forældrebetaling.
 
Læs eventuelt mere på de enkelte skoletypers hjemmesider:

Internationale skoler
Der findes efterhånden en række internationale skoler i Danmark. En international grundskole er en fri grundskole, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk til enten hele skolen eller en afdeling heraf.

De er primært finansieret ved statstilskud og forældrebetaling.
 
På undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk finder du en liste over de internationale skoler i Danmark.
 
Erfaringsmæssigt finder nogle børn af danske repats det lettere eller mere givende at gå på en international skole. Her er der mulighed for at fastholde de internationale og sproglige kompetencer, og disse skoler vil naturligvis også have en helt særlig erfaring med elever med en multikulturel baggrund.
 
 

Efterskoler

Efterskolerne er et kostskoletilbud for unge mellem 14 og 18 år og varetager undervisning på folkeskolens 8., 9. og 10. klassetrin.

Skolerne er meget forskellige og udover de normale skolefag, har hver enkelt skole ofte et særligt fokus. Det kan for eksempel være idræt, friluftsliv eller kreative fag. Læs mere om efterskolerne på uvm.dk eller efterskole.dk.
 
Alle danske elever får et tilskud til opholdet fra staten, men der vil også være en egenbetaling.
 

Efter grundskolen

Efter afsluttet uddannelse på grundskoleniveau vælger en del unge at tage en tre-årig gymnasial uddannelse, en studentereksamen.

Der kan være tale om en eksamen fra et alment gymnasium, et handels- eller teknisk gymnasium. Der er også mulighed for at tage en HF-studentereksamen, som kan tages på to år. Disse er alle forberedende til videregående uddannelse.
 
Nogle gymnasier tilbyder samtidig det internationale IB Diploma (International Baccalaureate), som i princippet er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark på linje med de traditionelle danske studentereksamener. Læs mere her.
 
For yderligere oplysninger om de forskellige gymnasiale uddannelser, øvrige uddannelsesmuligheder efter grundskolen samt videregående uddannelse se uddannelsesguiden ug.dk.

Der er mulighed for at modtage SU (Statens Uddannelsesstøtte), hvis man er fyldt 18 år. Læs mere om betingelserne på su.dk.

 

Brug af cookies på Repatindenmark.dk

Repatindenmark.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies