Repat in Denmark - Nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier

Statsborgerskab

At sætte sig ind i reglerne for dansk statsborgerskab (også kaldet indfødsret) er måske særlig relevant i forhold til dine børn: hvis de ikke er født i Danmark, ikke har boet i Danmark i mange år, eller hvis der er tale om statsborgerskab i andre lande (dobbelt statsborgerskab).

Det er naturligvis også relevant, hvis du selv har mistet dit danske statsborgerskab ved erhvervelse af et andet, eller hvis du har en udenlandsk partner, som på sigt ønsker at erhverve dansk indfødsret.
 
En udførlig gennemgang af reglerne for statsborgerskab kan findes på www.uim.dk.
 
Korte introduktioner til de forskellige forordninger omkring statsborgerskab kan læses i afsnittene herunder.

 

Statsborgerskab ved fødsel

Om børn automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen afhænger altid af den lov, som er gældende på fødselstidspunktet. Det er forældrenes statsborgerskab og ægteskabelige status, der har betydning for, om et barn erhverver eller har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen.
 
Vær desuden meget opmærksom på reglerne omkring fortabelse af dansk statsborgerskab og dobbelt statsborgerskab.
 

Gældende regler

Efter de gældende regler (juni 2015) får børn født den 1. juli 2014 eller senere automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren eller moren er dansk.
 

Tidligere regler

Hidtil har det haft betydning om barnets forældre var gift. Som eksempel har et barn født uden for ægteskab i udlandet i perioden 1. februar 1999 til 30. juni 2014 kun automatisk fået dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis moderen er dansk. Hvis kun faren er dansk, er der ikke automatisk givet statsborgerskab.
Hvis forældrene efterfølgende har giftet sig, vil barnet dog få det danske statsborgerskab (hvis barnet stadig er under 18 år og ugift).
 
Børn, der er født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far i perioden fra den 12. oktober 1993 til den 30. juni 2014, har nu mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab ved ansøgning efter særlige, og mere lempelige, regler.
 

Mere information

Har man brug for nærmere information, for at søge om statsborgerskab eller blot et bevis for statsborgerskabet, kan vejledning og ansøgningsblanketter findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

 

Statsborgerskab på anden måde


Du kan ansøge om statsborgerskab ved såkaldt erklæring, hvis du er statsborger i enten Finland, Island, Norge eller Sverige, eller er født som dansk statsborger, men har mistet statsborgerskabet.
 
Hvis du ikke kan opnå dansk statsborgerskab ved fødsel eller ved erklæring, har du mulighed for at ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Det betyder, at du ved lov kan få tildelt dansk statsborgerskab. Der er en lang række betingelser, som skal opfyldes for at opnå statsborgerskab på denne måde. Du skal blandt andet bestå en såkaldt indfødsretsprøve.
Dette kan blive relevant for en udenlandsk ægtefælle, som på et tidspunkt ønsker at søge om dansk statsborgerskab.
 

Mere information

Hvis du har brug for uddybende information så læs mere på www.uim.dk.

 

Fortabelse af dansk statsborgerskab


Børn født i udlandet med begrænsede besøg i Danmark

Børn, som er født i udlandet og ikke har opholdt sig særlig meget i Danmark, risikerer ifølge §8 i Indfødsretsloven at fortabe deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år – medmindre de derved bliver statsløse. Statsborgerskabet kan bevares, hvis der kan dokumenteres en tilfredsstillende tilknytning til Danmark.
 
I ansøgningen om bevarelse af statsborgerskabet skal man blandt andet angive barnets tilknytningsforhold til Danmark (herunder familie og venner i Danmark) og antallet af besøg i landet. Som hovedregel skal barnet som minimum have opholdt sig sammenlagt ét år i Danmark. Evnen til at tale dansk vil også klart trække op i en ansøgning.

Som det er nu (2015), er der desværre ikke helt faste kriterier at forholde sig til – der vil være tale om en vurdering i hver enkelt sag.
 
I forbindelse med behandlingen af ansøgningen kan venner og bekendte i Danmark eventuelt blive kontaktet af danske myndigheder. Det kan være en god idé at forberede dem på, at det kan ske.

Født i udlandet?

Selvom du har boet flere år i Danmark med dine børn, skal du stadig være opmærksom på reglerne for fortabelse af dansk statsborgerskab, hvis børnene er født i udlandet og samtidig har dobbelt statsborgerskab (eller eventuelt blot har mulighed for at få statsborgerskab i fødselslandet).

I det tilfælde skal der stadig søges om permanent dansk statsborgerskab inden børnene fylder 22 år. Man kan i den situation være ret sikker på, at børnene får tilkendt dansk statsborgerskab. Men derfor er det stadig vigtigt at tjekke op på reglerne, og hvad man eventuelt skal gøre for at sikre sine børns danske statsborgerskab.

Mere information

Reglerne om fortabelse af dansk statsborgerskab ved det fyldte 22. år fremgår af uim.dk. Her finder du også ansøgningsskemaet til ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret.

Vær forberedt på lang sagsbehandlingstid!

Ansøgningen kan enten indgives til Justitsministeriet eller indleveres gennem en dansk repræsentation i udlandet, der vil videresende den til Justitsministeriet.

 

Har du søgt og fået andet statsborgerskab end dansk?

Frem til den 1. september 2015 kan det danske statsborgerskab desuden fortabes/være tabt, hvis man har søgt og fået andet statsborgerskab. Efter 1. september 2015 vil der dog være mulighed for at generhverve dansk statsborgerskab uden afkald på et eventuelt andet statsborgerskab (læs mere i næste afsnit).

 

Dobbelt statsborgerskab

En ny dansk lov angående dobbelt statsborgerskab træder i kraft den 1. september 2015. Herefter bliver det muligt at have et andet statsborgerskab sammen med det danske.
Frem til denne dato vil dansk statsborgerskab dog stadig kunne fortabes, hvis man erhverver andet statsborgerskab.
 
Pr. 1. september 2015 vil der samtidig blive tale om en overgangsordning på fem år, hvor personer, som har fortabt deres danske statsborgerskab (fordi de er blevet statsborgere i et andet land), vil kunne søge om at få deres danske statsborgerskab tilbage. Det kræver naturligvis, at man opfylder nogle nærmere angivne betingelser.
 
Overgangsordningen omfatter naturligvis også danske statsborgere født i udlandet, men vær opmærksom på, at indfødsretslovens § 8 også stadig gælder. Det betyder, at danske statsborgere født i udlandet fortsat risikerer at fortabe deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, hvis ikke de kan dokumentere den påkrævede tilknytning til Danmark.
 
Læs mere på uim.dk om reglerne.

Brug af cookies på Repatindenmark.dk

Repatindenmark.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies