Repat in Denmark - Nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier

Viden på området

På denne side får du overblik over en række af de undersøgelser, bøger og artikler, der er skrevet om hjemstationering.

Artiklerne giver både inspiration til repats og virksomheder, som ønsker at vide mere om området.
 

Virksomheder bør prioritere hjemstationering højere

Forfatter: Sari Venshøj
Dato: Januar 2015
Opsummering: Når medarbejderne efter en periode i udlandet vender tilbage til Danmark igen, kan det være en kaotisk og følelsesladet oplevelse. Men interviews med Global Mobility Managers viser, at hjemstationering ikke prioriteres særlig højt i deres virksomheder. Læs artiklen
 

Tag ansvar for din egen hjemstationering!

Forfatter: Sari Venshøj
Dato: Januar 2015
Opsummering: Hverken virksomheder eller udsendte medarbejdere bør undervurdere hjemstationeringsprocessen. Det viser et nyt speciale fra Aalborg Universitet. Derudover var der også andre interessante aspekter, som udlandsdanskere kunne have gavn af at vide inden hjemkomsten til Danmark. Læs artiklen


Diskrimination af danske expat unge i det danske uddannelsessystem

Forfatter: Silke Pedersen og Trine Ljungstrøm
Dato: December 2014
Opsummering: Silke Pedersen, udlandsdansker og researcher, har undersøgt, hvilke udfordringer danske unge i udlandet med en IB Diploma står over for, når de ansøger om at studere i Danmark. Læs præsentation af undersøgelsen og omtale
 

Analysis of Current Repatriate Retention Concepts and Potential Future Avenues

Forfatter: Adam H. Cave
Dato: Februar 2014
Opsummering: Når en medarbejder, der har været udstationeret, forlader virksomheden, mister virksomheden ikke kun penge, men også medarbejderens viden og erfaring. Formålet med artiklen er derfor at undersøge, hvordan virksomheder kan fastholde repatriates. Forfatteren konkluderer at en bedre forståelse for strategisk planlægning af ud-og hjemstationeringsprocessen kan gøre det nemmere at genindsluse repatriates i virksomheden, hvilket bidrager positivt til fastholdelse af tidligere udstationerede medarbejdere. Læs artiklen
 

Why Repatriates Resign: Interviews with Those Who Left

Forfatter: Dawn Olds & Liza Howe-Walsh
Dato: Januar 2014
Opsummering: Artiklen undersøger, hvorfor mange medarbejdere vælger at forlade virksomheden inden for de første få år efter deres udstationering. Forfatterne konkluderer, at en af de væsentligste årsager er, at repatriates føler, at virksomheden ikke værdsætter deres nyerhvervede kompetencer. Læs artiklen

Brug af cookies på Repatindenmark.dk

Repatindenmark.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies